Færgen glider forbi det ikoniske Operahus i Sydney og viser lidt størrelsesforhold på en dag med høj sol og travlhed langs kajen.
Australien
Great Barrier Reef, Ayers Rock, Sydney og meget, meget mere. Vi forelskede os i Australien, da vi for nogle år siden rejste rundt i landet. Ud over seværdigheder som operahuset i Sydney, Blue Mountains og Lady Elliot Island kan vi også godt forene os med australiernes “No Bullshit” kultur. Og så er det rigtigt, at det enorme kontinent rummer stort set alle verdens farligste dyr… Men hvad gør det, når man har et godt kamera ved hånden (med god zoom)…
Down Under – Oplevelser der står i kø:
Når man har rejst jorden rundt til Australien, så gælder det om at få noget ud af turen. Ud over at se Operahuset i Sydney var vi derfor også forbi Ayers Rock, Blue Mountains, Cairns og Lady Elliot Island, der ligger helt i syd på Great Barrier Reef.