Ramlow DK

Behåret Tudsefisk ved Lembeh.
Når mindre fisk nærmer sig, sætter den behårede tudsefisk ved Lembeh et angreb ind, der er så hurtigt - at det blotte øje ikke når at registrere det.

Lembeh - Verdens vidundere under vandet

Strædet mellem Lembeh og det nordøstlige Sulawesi er et “must” for mange dykkere og især undervandsfotografer. Der er ikke mange koraller, men det vrimler med de mærkeligste væsner.

Af Lars Sandager Ramlow – August 2019

Hello … hello … hellooo. En tur ned ad gaden i Desa Makawidey på det nordlige Sulawesi kræver hilsner til højre og venstre. Her er nemlig ikke ret mange turister. 

Byen har fire kirker, og befolkningen er primært kristne. I byen ligger også et par mindre hoteller, så stedet er ikke overrendt. Og det mærkes virkelig. Alle, min hustru og jeg mødte på vores ture, hilste og smilede – og det samme gjorde sig gældende på vores hotel, Cocotinos. Her boede vi ud til Lembeh-strædet, der var vores hovedmål for rejsen.

Venligheden på land overgås nemlig i en overflod af sjove, sjældne, spændende og fascinerende skabninger under havoverfladen i Lembeh-strædet, der er et sandt paradis for fritidsdykkere og hobbyfotografer. Det er ikke et sted for snorklere, men med en dykkerflaske på ryggen åbenbarer en helt ny verden sig. En verden i verdensklasse. Intet mindre.

Farver – former og Guds fantasi

Her er behårede tudsefisk, pygmæ-søheste, mandarinfisk, spøgelses-nålefisk og nogle af verdens vildeste blæksprutter. På dybder fra 8-15 meter under overfladen kunne vi studere og lade os fascinere af mimik-blæksprutten, der ved at skifte form og farver er i stand til at efterligne fisk, tang og koralrev. Vi så den smukke wonderpus-blæksprutte og kokos-blæksprutten, der intelligent bruger kokosnøddeskaller til at beskytte sin bløde krop. Vi så en blæksprutte, der med armene og sugekopperne »murede« sig inde ved hjælp af tre store skaller.

Med en vis respekt stødte vi også på den blå-ringede blæksprutte, der er et af verdens mest giftige dyr. De er ikke spor aggressive, men man skal naturligvis lade være med at stikke fingrene hen til dem – som reglen er med næsten alt liv under vandet. Dykning handler om at se – ikke røre. Og vi fik virkelig noget at se på. Det var nemlig parringssæson, da vi besøgte Lembeh-strædet, så der var mere end almindeligt »gang i den« blandt flere af arterne. Det gjaldt også nogle af de fisk, der havde lokket os til lige præcis det nordlige Sulawesi. I strædet finder man blandt andet de psykedelisk farvede og relativt sjældne mandarin-fisk. De lever kun få steder i verden, og samtidig er de temmelig sky. Mandarin-fiskene bor i særlige koraller, og de kommer kun frem ved skumringstid, hvor der er tæt på helt mørkt under vandet. Og de bryder sig ikke om hvidt lys fra lygter.

Rødt lys og parringsdans

På hotellet Cocotinos har de heldigvis flere ekstremt dygtige dykker-guider. En af dem er Harvey Howor, som på alle vores dyk tog sig særligt af os og fandt alle de levende seværdigheder, hvoraf mange – ligesom mimik-blæksputten er eksperter i at camouflere sig. Mens vi tålmodigt lå stille under vandet og ventede på mandarinfiskene, tændte Harvey et par dykkerlys med rødt lys. Så kunne vi se igen i mørket, hvor alt nu var rødt. Pludseligt kiggede syv-otte mandarinfisk ud af korallerne. De store hunner svømmede rundt med de mindre hanner kredsene rundt om sig, inden en form for parringsdans begyndte mellem to fisk eller flere. Akten tog kun få sekunder, hvorefter fiskene forsvandt, for dog at komme frem kort efter og gentage »succesen«.

Det røde lys generede dem ikke, og det gjorde det hvide lys fra blitzen heldigvis heller ikke, når de først var optaget af hinanden. Mandarin-fiskene var ikke den eneste udfordring at fotografere. Også pygmæ-søhestene krævede tid og tålmodighed. De er ikke mere end 5-10 millimeter store, og de ligner fuldstændigt de rød-hvide koraller, de lever i. Således kræver det erfaring at vide, hvor de lever og et trænet øje overhovedet at finde dem. Det kunne Harvey, og jeg sender ham igen venlige tanker, mens jeg skriver dette.

Over overfladen

Selvom Lembeh-strædet trak i os, så gik al tiden dog ikke med iltflasker på ryggen og dykkermasker på. Det nordlige Sulawesi er også en fryd for øjet ovenvande. Vi besøgte blandt andet Tangkoko Nationalpark, hvor vi så Cuscus bjørne, sorte Macaque-aber og de helt utroligt nuttede spøgelses-aber (Tarsier). Også området omkring Desa Makawidey, hvor vi boede, er i sig selv en oplevelse.

Byen ligger i et bakket terræn omgivet af tropisk regnskov med palmer og enorme blade, der strækker sig mod himlen. Temperaturen ligger omkring 30 grader, og i de små landsbyer, som vi gik lokale ture til, boede folk i små, spartanske træhytter. De fleste af dem havde dog alligevel en parabol stående udenfor side om side med hønsehuse i bambus og nøje placerede krukker og tindåser fyldt med blomster og planter. Landsbyboerne gik op i, at der skulle være præsentabelt – og ligesom i Desa Makawidey blev vi altid mødt med smil og masser af »hello-hilsner«.

Faktisk var vi som vesterlændinge lidt af en attraktion. På vores skønne gåture i området skete det flere gange, at knallerter stoppede, og både yngre og ældre lokale kom over og spurgte, om de med deres mobiltelefoner måtte tage en »selfie« sammen med os. I starten troede vi, at det var en joke, men hurtigt fandt vi ud af, at de mente det alvorligt. Billedet blev vist frem til venner og bekendte, og det var særligt. Og vi følte os – om ikke som rockstjerner – så i hvert fald meget velkomne. Vi fik sagt hello en million gange, og vi fik smilet en hel masse. Det er også en slags ferie…

Sådan kom vi dertil:

  • Vi rejste via Doha i Qatar til Singapore og herfra videre til Manado på det nordlige Sulawesi.
  • Herfra kørte vi i knap to timer i bil til byen Desa Makawidey, der ligger ud til Lembeh-strædet. Her boede vi på hotellet »Cocotinos«.
  • Hele rejsen dertil kan forkortes nogle timer ved at flyve direkte fra København til Singapore, men der er mange tusinde kroner at spare ved at dele turen op, og vi ser pausen og ventetiden i Doha som en mulighed for at strække benene og måske spise lidt andet end flymad.

Noget af det dyreliv vi så under vandet (i Lembeh-strædet)

  • Pygmæ søhest
  • Blåringet blæksprutte (et af verdens giftigste dyr)
  • Coconut blæksprutte
  • Wonderpus blæksprutte
  • Mandarin-fisk
  • Flamboyant blæksprutte (Sepia)
  • Pygmæ blæksprutte
  • Behåret tudse-fisk
  • Orangutang krabbe
  • Spøgelses-nålefisk
  • Rhinopias Skorpionfisk

Noget af det dyreliv vi så over vandet (i Tangkoko Nationalpark)

  • Cuscus bjørne
  • Sorte Macaque-aber
  • Spøgelses-aber (Tarsier)
  • Små flyveøgler
  • Tropisk isfugl (Kingfisher)

Editors Note:
Denne artikel har været bragt i Sjællandske Mediers rejsemagasin den 31. december 2019. Rejsen var 100 procent selvfinansieret, og artiklen er ikke sponsoreret på nogen måde.
Alle billeder er taget med privat udstyr – og artiklen er skrevet i min fritid.

 

error: Content is protected !!